|
Jeg har undervist i søgemaskineoptimering gennem nogle år, og der er mange kursister, der har spurgt mig om hvorfor webudviklere og webbureauer ikke laver hjemmesider med søgemaskineoptimering fra bunden af. Det er et rigtig interessant spørgsmål og nok også svært at svare på. Men jeg vil kommentere på det alligevel.
Først og fremmest vil jeg sige, at der er ingen undskyldning for ikke at tænke SEO ind fra start. Det er helt klart billigst at gøre sig de tanker fra start og dyrest når projektet er afleveret.
Manglende viden om søgemaskineoptimering
Nogle webudviklere påstår også at de rent faktisk har tænkt søgemaskineoptimering ind og at leverede websites er optimerede. Til det kan jeg blot sige, at når en webudvikler ikke undersøger hvad søgemaskineoptimering er, men kun holder sig til udsagn der var gyldige for et årti tilbage, så får man ikke noget ud af den påståede optimering og pengene kan meget vel være spildt. Eksempelvis var jeg for et par år siden i Odense og undervise i søgemaskineoptimering på Tietgenskolen, og der var en kursist, der havde betalt store summer for en søgemaskineoptimeret hjemmeside, og Google havde ikke indekseret andet end en "tom" forside. Det var tydeligt, at ordet "søgemaskineoptimering" ikke havde den samme betydning for det webbureau som det har for mange andre, netop at siderne skal kunne læses af Google.
Ikke kun teknisk optimering
Men søgemaskineoptimering er ikke kun tekniske ting på dit website, der er afgørende. Det er i høj grad også dine tekster. Er du tømrer og bruger dit website til at skrive om andet end dit eget fag, så kommer du ikke til at rankere højt på Google inden for dit eget fag. Det er vigtigt, at du skriver de helt rigtige ord, og her vil et samarbejde med en SEO mand være optimalt. Du kan få en kyndig til at gå dine tekster igennem og få en vurdering af helheden med det samme. Skulle der mangle ord eller andet i indholdet, så får du det at vide med det samme. På den måde sikrer du dig, at du er med i konkurrencen om gode placeringer på Google.
Hjemmeside med søgemaskineoptimering
Hvis du vil godt fra start, så kontakt mig og få et enestående tilbud på en hjemmeside med søgemaskineoptimering. Det er så meget lettere at levere varen fra starten, end at skulle bygge et site om bagefter - og du sparer penge fra dag 1 - og tjener naturligvis også penge med det samme.
Det er meget enkelt. Skriv til mig via formularen i højre side, bed om et uforpligtende tilbud eller snak og jeg vender straks tilbage til dig.
|